Boligforeningen AAB
Afdeling 16

Checkliste ved fejl i brugen af røgalarm på vores køkkentrapper


Denne checkliste er udarbejdet for at hjælpe dig under fejlfinding på installationer, hvor en røgalarm uden synlig grund dertil giver signal. Det er dog vigtigt, at du husker på, at en røgalarm er beregnet til at øge sikkerheden, og den skal derfor give alarm så tidligt som muligt ved forekomst af røg.


Hvad skal jeg være opmærksom på?

Det er altid en god ide, at du tager udgangspunkt i den røgalarm, som har udløst alarmen.


Under en alarm med netforbundne røgalarmer, er det den røgalarm, som blinker rødt fra testknappen, der har udløst alarmen.


Alarmen skal altid være aktiv indtil det, der har udløst alarmen, igen er væk.

Fejlalarmer kan forekomme ved forskellige fysiske og elektriske påvirkninger! De fejl, vi oftest konstaterer, er desværre ikke fejl i selve røgalarmen, men en udefrakommende påvirkning som:

●  Støv (byggestøv, gipsstøv, slibestøv), sod, mados.


●  Dyr/insekter inde i røgalarmen.


●  Elektriske fejl og felter der påvirker røgalarmen.


●  Brugen af forkerte batterier.


●  Manglende strøm på battei


Den nemme del


Fysiske fejl er desværre den fejlkilde, som vi oftest ser. Du kan som udgangspunkt regne med, at hvis en røgalarm er beskidt udvendig, så er den det også indvendig.


Er der kommet støv i røgalarmen, som bliver hvirvlet op – fx på grund af ændring af luftstrømninger ved gennemtræk eller ventilation – kan røgalarmen gå i gang.


Fugtig luft ved udluftning eller en åben dør fra badeværelset, hvor man lige har brugt det varme vand, kan også sætte alarmen i gang.


Små dyr/insekter, der har besluttet at flytte indenfor for vinteren og uheldigvis søger ind i røgalarmen, kan sætte alarmen i gang. De er jo naturligt tiltrukket af lyset fra optikken, inde i selve røgkammeret.


Derudover kan brug af hårlak og deodorant, hvor man sprøjter indirekte op på røgalarmen, også sætte alarmen i gang.