Boligforeningen AAB
Afdeling 16
  • Forside 1

  • Velkommen s.1

  • B.ordning s.4

  • Selskabslokalet s.5

  • Afdelingskontoret s.6

  • Nøgler s.7a

  • Vaskebrik s.7b

  • Oversigt 8

  • Skimmel s.10

  • Skrald s.12

Velkommen til AAB Afdeling 16



Afdeling 16 blev bygget i 1922. Afdeling 16 ligger i den gamle og attraktive del af Brønshøj, som har mange mageløse og charmerende områder.


Afdelingen er ledet af en valgt afdelingsbestyrelse.

Normalt afholdes ordinært afdelingsmødet i maj måned.


Bestyrelsen samles normalt 1. gang pr. mdr. hvor forskellige sager bliver behandlet og afdelingens økonomi bliver gennemgået.


I AAB findes 3 styre former for afdelingsbestyrelsen:


Administrativ Classic

Administrativ Light

Parlamentarisk



AAB Afdeling 16´s bestyrelse har valgt Administrativ Classic, der efter vores opfattelse giver mest selvstyre.


Hver søndag mellem 18:00 - 18:30 er der mulighed for at træffe et bestyrelsesmedlem på afdelingskontoret Frederikssundsvej 128 I st.


Afdelingskontoret ligger i et nedlaget forretningslokale mellem Kaiser Sport og Brønshøj Borgerkro






B-ordningen - kort fortalt.


  • I vores afdeling, har beboerne valgt at vedligeholde efter:

B-ordningen.


  • Ordningen går ud på, at beboerne i forbindelse med de månedlige lejebetalinger, indbetaler et beløb til en konto for indvendig vedligeholdelse. Når beboeren så ønsker at istandsætte boligen, kan man enten selv stå for arbejdet eller hyre en professionel håndværker og udgifterne fratrækkes herefter den indvendige vedligeholdelseskonto.

Når bolig er opsagt er det ikke længere muligt at hæve fra vedligeholdelses konto.

  • Misligeholdelse betales altid af lejeren For begge ordninger (A og B) gælder, at udgifter i forbindelse med misligholdelse af lejemålet, betales af beboeren ved fraflytning.

Se afdelingens vedligeholdes reglement her:  http://aab16.dk/om_afdeling_16/vedlreglement.html


Misligholdelse:


Der er ifølge loven tale om misligholdelse, når det lejede er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af lejeren, medlemmer af dennes husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til boligen.



Afdelingen råder over et ca. 150m² stort selskabslokale der ligger Bavnevangen 45

Man lejer lokalet et døgn fra kl. 12.00 til dagen efter kl. 12.00.


Vi gør opmærksom på, at musikken slukker automatisk og der skal være ro i lokalet efter kl. 24.00

Nye regler for leje af lokalerne:

Pr. 01/01 - 2015 er rengøring en del af lejen.


Det betyder at vask af gulve bliver udført af afdeling 16 og er inkluderet i prisen.

Lejer skal stadig rydde op og sætte stole op.



Ny pris efter 1/1 - 2015



Leje:  

700,00 Kr.

Rengøring

750,00 Kr.

Depositum:

500,00 Kr.

I alt.:

1950,00 Kr.



Se om lokalet er ledigt her... http://aab16.dk/om_afdeling_16/calendar_1.php


Selskabslokalet lejes 24 timer ad gangen fra lejedagen kl. 12.00 til dagen efter kl. 12.00.

Lokalet kan lejes af AAB Afdeling 16 beboere 12 mdr. før lejedato.

AAB Afdeling 16 naboafdelinger kan tidligst leje vore lokaler 6 mdr. før lejedato.

Selskabslokalet må ikke, uden afdelingsbestyrelsens skriftlige tilladelse, anvendes til andet end private arrangementer.


Lejeren skal erstatte al skade, som hans husstand eller andre, som han har givet adgang til lokalet, ved vanrøgt eller forsømmelse, volder på lokalet og inventar.

Inden selskabslokalet tages i brug, må lejeren sammen med en repræsentant, eller dennes stedfortræder, bese lokalet og dermed sikre sig mod senere erstatningskrav, ved at få noteret de fejl og mangler, der eventuelt måtte være.


I tilfælde af tvivl, angående skaders art og erstatningens størrelse, er det alene afdelingsbestyrelsens skøn, der vil ligge til grund for en afgørelse.

Der må ikke anvendes andet musikanlæg, end det der er til rådighed i lokalet. Døre og vinduer skal holdes lukkede, overtrædelse af dette, kan medføre at lejeren på et senere tidspunkt, ikke vil kunne leje lokalet igen.

Musikken vil automatisk blive afbrudt kl. 24.00 og lokalet skal herefter forlades senest kl. 01.00.


Dette gælder alle dage.


Levende musik er for tiden ikke tilladt i lokalet, uden særlig skriftlig tilladelse fra afdelingsbestyrelsen.

Nye regler for leje af lokalerne:

Pr. 01/01 - 2015 er rengøring en del af lejen.


Det betyder at vask af gulve bliver udført af afdeling 16 og er inkluderet i prisen.

Lejer skal stadig rydde op og sætte stole op.

Lejer skal stadig tømme affald i affaldscontainer i gården.


Porcelæn, bestik, gryder, potter og pander skal stadig være rengjorte og sat på plads. Hvis dette ikke er gjort, opkræves ekstra rengøringsgebyr på kr. 75.00.


Komfur samt ovn, skal være rengjorte, ellers vil der blive opkrævet ekstra rengøringsgebyr på kr. 75.00


Husk at slukke for ventilationen , i begge lokaler samt loftventilation i skab ved lysdæmper.

Afdelingskontoret ligger på Frederikssundsvej 128 I st.

Kontoret ligger mellem Kaiser Sport og Brønshøj Borgerkro


Afdelingskontoret er åbent mandag, onsdag og fredag mellem 07:00 - 07:30. Derudover er kontoret åbent søndag mellem 18:00 - 18:30 hvor et bestyrelsesmedlem vil være til stede.

Telefon 3889 9958

Afdelingen betjenes dagligt af vores to ejendomsfunktionærer:


Ejendomsservicetekniker Birgitte Ruth Knudsen og

Varmemester Hans Carl Lausten (Kaldet TUMA), der passer vores grønne områder og holder orden på affald, vand, varme, beboerservice og lign.  


Birgitte Ruth Knudsen

Ejendomsservicetekniker



Hans Carl Lausten (TUMA)

Varmemester

Nøgler:


Ved indflytning bliver der udleveret:


1.    

3. stk. Gadedørsnøgler (system nøgler) disse kan ikke kopieres og der skal kvitteres for udleveret nøgler på kontoret.

Ekstra gadedørsnøgler kan bestilles på kontoret og koster 85,- kr. pr. stk.


2.    

3. stk. hoveddørsnøgler som frit kan kopieres hos låsesmeden.


3.    

2. stk. Postnøgler til postkasse i opgangen (Nogle få steder er hoveddør og postkasse den samme nøgle), denne nøgle er lejers ansvar og vedkommer ikke afdelingen. (Postkasse SKAL tømmes dagligt og reklamer skal fjernes.)


4.    

Nøgler til Loft og Kælderrum (Disse rum er mærket med dit Lb. nr. eksempelvis 1-16-40-8 rummet hedder 40)


5.    

Vaske Brik til fællesvaskeri.


På næste side finder du nærmere oplysninger om din vaske brik.

Sådan undgår du skimmel

Skimmelsvampe kan i de fleste tilfælde undgås, hvis du holder boligen tør og sikrer, at der er god ventilation. Du kan holde luftfugtigheden nede i hjemmet ved at følge disse gode råd:


  • Sørg for at lufte godt ud – lav gennemtræk i boligen 5-10 minutter flere gange dagligt. Du skal være ekstra omhyggelig med udluftningen på badeværelset og i køkkenet, når du har været i bad eller laver mad.

  • Sørg altid for at bruge emhætten, når du laver mad. Tjek at udsugning og aftræk virker som det skal.
  • Hæng tøj til tørre udenfor eller brug en tørretumbler med kondensvirkning eller aftræk til det fri.

  • Hold den samme temperatur i alle rum i hjemmet. Temperaturen må ikke være lavere end 18 grader.

  • Hvis der opstår vandskade, skal du sørge for at kontakte ejendomskontoret eller din udlejer, så skaden kan blive udbedret hurtigst muligt.

  • Hold friskluftsventiler i vinduesrammer og vægge åbne, og se om aftrækskanaler og udsugningsventiler fungerer og er rene. Kontakt ejendomskontoret eller din udlejer hvis du er i tvivl.

Sådan fjerner du skimmel

Hvis der er skimmelsvampe i din bolig, skal du sørge for at få dem fjernet så hurtigt som muligt. Følg disse fem trin, når du går i kast med at udbedre skimmelproblemer.


1) Find årsagen til skimmelsvampe i boligen

Gå boligen grundigt igennem. Er der fx tale om vandskader, stoppede udsugningskanaler eller møbler tæt på kolde ydervægge i boligen? Sørger du for at lufte ordentligt ud mindst to gange om dagen? Husker du at bruge emhætten, når du laver mad? Tørrer du dit tøj udendørs eller i en tørretumbler med aftræk til det fri? Sørg for, at disse ting altid er i orden.


2) Fjern årsagen

Når du har fundet årsagen til, at der er skimmelsvampe i boligen, skal du fjerne den. Ellers vil der stadig være gode vækstvilkår for skimmelsvampe.


3) Fjern skimmelsvampene

Hvis skimmelsvampene kun dækker et lille areal, kan du rengøre det ramte område med desinfektionsmidlerne Rodalon, Klorin eller Hysan.  Lad midlet sidde på i 20 minutter, før du vasker det af og husk, at Klorin bleger. Hysan har dog længere virketid på optil et døgn. Dækker skimmelsvampene et større område, skal du kontakte din udlejer eller ejendomskontoret i din ejendom.


4) Udbedring af eventuel skade

Hvis der er sket skade på boligen på grund af skimmelsvampene, eller da du fjernede svampene, skal du sørge for at skaderne bliver repareret, så din bolig igen er i orden.


5) Kvalitetskontrol

Følg op! Tjek, om de fire første trin er gennemført så grundigt, at skimmelsvampene ikke kommer igen.

AAB afdeling 16.

Frederikssundsvej 128

2700 Brønshøj


Vores 134 lejemål er opdelt i 2 lukkede karrer. Hver karre har 2 affaldsstationer, som er placeret i hver sin ende. Ved hver affaldsstation har man bevaret de gamle toilethuse, som i dag anvendes til dagrenovation.


Dagrenovation:

I hver hus er placeret 4 stk. 650 Liter containere til dagrenovation. Det er baseret på "høflig selvbetjening", således forstået at den enkelte beboer selv lægger sin køkkenaffald i containerne. Disse containere tømmes 3 gange ugentlig (mandag, onsdag og fredag)


"Toilethus"


Derudover er der ved hver affaldsstation opstillet yderligere 7 containere, som modtager:



Aviser     


Pap



Batterier


Hård plast



Småt EL


Metal

                                                                                                                

                           


Glas


                                                                                                                                                      

Dette affald sorteres ligeledes af den enkelte beboer. Disse containere tømmes systematisk af Københavns Kommune.


Storskrald

Sidst men ikke mindst har vi 1 storskraldsrum i hver karre, hvor beboerne henstiller alle andre typer affald.

Dette rum er et en cykelkælder, som er inddraget til storskrald. Her skal beboerne hensætte alt hvad der ikke er container til.


Stort brandbart som møbler, senge, deponi, elpærer, kemi m.m., henstilles i de respektive storskraldsrum i cykelkælder Frederikssundsvej 128 A (Gården) og 128 L (Gården)



Trappe til storskraldsrum